efterløn 1959 – Efterløn

Efterløn – Hvis du er født 1. juli 1959 eller senere. Du har mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, men tidspunkt og længde afhænger af din alder. Efterløns- og folkepensionsalder. Er du født i perioden.

Efterløn, hvis du er født 1956 til 30. juni 1959 Skattefri præmie og lønarbejde, hvis du er født fra 1956 til 30. juni 1959 Alt om pension og efterløn Forside

Få svar på dine spørgsmål om efterløn hos HKs A-kasse. Din efterlønsalder er afhængig af hvornår du er født. Se efterløns- og folkepensionsalderen her.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden.

 · PDF-fil

• Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. • Du skal arbejde som selvstændig eller lønmodtager i mindst 1.560 timer. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. januar 1959 – 30. juni 1959

Læs mere om, hvordan du kan optjene skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn. Er du i tvivl om, hvad der vil være den bedste løsning for dig, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Beregn din efterløn. Du kan lave en vejledende beregning af, hvornår og hvor længe du kan få efterløn på efterloensberegner.dk.

Hvis du går på efterløn efter udskydelsesreglen er opfyldt, men før du opfylder 2 års kravet, så kan du optjene skattefri præmie indtil du går på efterløn. Venter du med at gå på efterløn til du opfylder 2-års reglen, så kan du optjene skattefri præmie indtil din folkepensionsalder. Hvis du er født efter den 1. juli 1959

12 rækker · Din individuelle efterlønsalder kan være højere, end det fremgår af skemaet. For at have

FØDSELSDATOER DIN ALDER, NÅR DU DIN ALDER, NÅR DU BETINGELSER FOR
Før 1. januar 1954 60 år 65 år Udsæt din efterløn i 2
1. januar – 30. juni 1954 60 ½ år 65 ½ år Udsæt din efterløn i 2
1. juli – 31. december 61 år 66 år Udsæt din efterløn i 2
1. januar – 30. juni 1955 61 ½ år 66 ½ år Udsæt din efterløn i 2

Se alle 12 rækker på www.foa.dk

Efterlønsberegneren kan give dig et fingerpeg om, hvor meget du kan få i efterløn, og hvor meget du økonomisk kan få ud af det, hvis du udskyder at gå på efterløn eller har lønindtægter ved siden af efterlønnen. Dine indtastninger og beregnerens resultater kan kun ses af dig selv.

Hvis du er født 1. juli 1959 til og med 31. december 1962, kan du se reglerne for efterløn her.

Hvis du først har ret til efterløn på et senere tidspunkt end din efterlønsalder, har du modtaget et brev herom fra a-kassen. Du skal opfylde forskellige betingelser for at kunne gå på efterløn. Der gælder forskellige regler for forskellige aldersgrupper. Du kan se, hvad der gælder for dig ved at

Din efterløn. For at du kan modtage efterløn, kræver det, at du har indbetalt til efterlønsordningen gennem hele dit arbejdsliv. Har du gjort det, vil du, efter du har nået din efterlønsalder, få udstedt efter efterlønsbevis af din a-kasse.

Født før 1. juli 1959. Efterlønssatsen er op til 91 procent af din tidligere indtægt, dog højst den maksimale dagpengesats. Hvis du venter med at gå på efterløn til du har opfyldt udskydelsesreglen, efter at du har fået dit efterlønsbevis, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats.

Fordele ved at skyde overgang til efterløn Medlemmer født 1. januar 1956 til 30. juni 1959 har mulighed for at kunne stille sig bedre økonomisk i efterlønsordningen, hvis man udskyder sin overgang til efterløn. Udskydelsesreglen går ud på følgende: udskyde overgangen til efterløn i en periode efter beviset udstedelsesdato have arbejdet

Hvis du hører blandt de danskere, der er født før 1. juli 1959 og samtidig vælger at gå på efterløn, før du lever op til udskydelsesreglen, så kan du imidlertid højst får udbetalt et beløb svarende til 91 % af den højeste dagpengesats. I 2019 svarer dette beløb derfor til 17.168 kr. brutto pr. måned, såfremt du er

Hvornår, du kan gå på efterløn, afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo ældre skal du være, før du kan gå på efterløn. Test din pensionsalder og opsparing. Du kan gå på efterløn, den dag du har nået efterlønsalderen, hvis du opfylder betingelserne.

Betingelser for at få efterløn (født fra 1956) Hvis du er på dagpenge Uanset alder skal du have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt.

 · PDF-fil

født 1. juli 1959 eller senere. I tabel 1 kan du se, hvor lang efterløns-perioden er for dig. Efterlønsbevis Du får dit efterlønsbevis, når du har nået efterlønsalderen, og du opfylder betin-gelserne for ret til efterløn. Efterlønsbeviset sikrer, at du kan gå på efterløn, selvom

 · PDF-fil

til 30. juni 1959. Hvis du er født før 1. januar 1956, eller hvis du er født 1. juli 1959 eller senere, gælder der andre regler for dig på nogle områder. Vi henviser derfor til pjecen om efterløn, der gælder for din aldersgruppe. Du kan ikke læse om alt om efterløn i denne pjece, da

Jeg er født mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959. Du kan udskyde efterlønnen i mindst et halvt år og arbejder i mindst 780 timer, hvis du var fuldtidsforsikret på bevis-datoen eller 624 timer, hvis du var deltidsforsikret, kan du få efterløn svarende til den højeste dagpengesats. Det er 19.083 kroner om måneden i 2020 som

Efterløn, hvis du er født 1956 til 30. juni 1959 Efterløn, hvis du er født juli 1959 eller senere Løntilskud til førtidspensionister Seniorførtidspension Feriepenge Beskæftigelsesplan og resultatrevision Særlig støtte til høje boligudgifter Det Lokale Samarbejdsudvalg

Hvis du udskyder overgangen til efterløn, efter du har fået dit efterlønsbevis, så er udskydelsesreglen opfyldt. Læs mere om udskydelse af efterløn hos Krifa.dk.

Efterlønsalder. Fra 1. januar 2014 øges efterlønsalderen løbende, så du ikke længere kan gå på efterløn fra 60 år. Samtidig afkortes perioden, du kan få efterløn, gradvist fra fem til tre år.

Du kan gå på efterløn afhængig af din alder. Din fødselsdato afgør, hvornår du kan gå på efterløn eller få et efterlønsbevis. Det skyldes regeringens beslutning om at hæve efterlønsalderen over de næste år.

Ellers mister du retten til efterløn. Er du i seniorjob, ophører seniorjobbet den dag, du når efterlønsalderen. Herefter skal du på efterløn. Ellers mister du retten til efterløn. Har du mistet din ret til efterløn, skal du have haft mindst 1.924 timers arbejde indenfor tre år for igen at få ret til at gå på efterløn.

Du skal opfylde en række betingelser for at kunne få efterløn. Selvom du har betalt til efterlønsordningen, er der en række regler for efterløn der skal være opfyldt, før du har ret til efterløn. Ring til os, hvis du er i tvivl om noget ift. din efterlønsalder eller regler for udbetaling af efterløn.

Du kan få økonomiske fordele ud af at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv om du har ret til efterløn. Fortsætter du med at arbejde, efter du har fået dit efterlønsbevis, udløser det en række fordele. Det vil sige, at du udskyder din efterløn.

Her har vi samlet al relevant viden om efterløn til dig, der er født mellem januar og til og med juni i 1959. Du vil her kunne læse om, hvad du kan få udbetalt, hvornår du kan gå på pension og ligeledes om de medlemskrav der er, for at kunne modtage efterløn.

Alder for tilbagetrækning Sidst redigeret den 10.01.2019 Hvornår kan man forlade arbejdsmarkedet og gå på efterløn, delpension, fleksydelse eller folkepension?

Født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1959. Udskyder du udbetalingen af din efterløn, til der er tre år eller mindre, til du når folkepensionsalderen, og har du arbejdet i mindst 780 timer pr. halvår, vil du få den højeste dagpengesats i efterløn.

Førtidspensionsfradraget for tjenestemænd, der er født den 1. januar 1959 eller senere: De ændrede regler har, som tidligere nævnt, den konsekvens, at tjenestemænd, der går på alderspension, før de når folkepensionsalderen, skal tåle markant højere førtidspensionsfradrag end tidligere.

 · PDF-fil

hvis du er født den 1. januar 1959 eller senere. • Vi skriver ikke om fortrydelsesordningen, der giver mulighed for at fortryde et ”nej” til at betale For at gå på efterløn skal du opfylde et indkomstkrav, der skal opfyldes på baggrund af din arbejdsindkomst inden for de sidste 3 år.

Du skal normalt betale efterlønsbidrag i 30 år. Men er du født før 1. januar 1978, kan du få ret til fuld efterløn, hvis dine indbetalinger opfylder nogle lempeligere krav. Afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller af flere af de muligheder, som de lempeligere krav giver. Hvis du er født før 1. januar 1959

04-11-2013 · Efterløn udbetales af arbejdsløshedskassen efter ansøgning. Størrelsen afhænger af pensioner og andre indtægter, af alderen og af, hvornår man går på efterløn. For personer født før 1. juli 1959 vil efterlønnen som hovedregel udgøre maksimalt 91 procent af dagpengenes højeste beløb.

Jeg er født efter 1/7-1959: Ingen udskydelsesregel . OBS: Når du opfylder udskydelsesreglen, begynder du at optjene skattefri præmie – men vælger du at tage hul på din efterløn, før du har haft dit efterlønsbevis i to år, optjener du kun præmie fra det tidspunkt, du opfylder udskydelsesreglen, og frem til du tager hul på din efterløn.

Eks: Du er født den 12.4.1959. Du har en pension som udbetales hvert år fra 60 år med 100.000 kr. Din efterlønsalder er 63½ år. Pensionen er derfor udbetalt i 3½ år, inden du når efterlønsalderen. 3½ x 100.000 = 350.000 kr. Man kan være på efterløn i 3½ år. 350.000 kr. delt med 3½ =100.000 kr.

** Med de allerede konstaterede forlængelser af danskernes gennemsnitlige levetid, vil efterlønsalderen være 65 år i 2027 og 66 år i 2030. *Alderen forhøjes, hvis danskernes gennemsnitlige levetid forøges med mindst 0,6 år første gang med virkning fra 2027.

For at få ret til efterløn skal du som hovedregel have været medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i 30 år. Du skal være medlem og betale til ordningen senest fra den dag, du fylder 30 år.

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen.

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959. Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling . Læs mere

Går du først på efterløn, når du har haft dit efterlønsbevis i 2 år og har arbejdet mindst 3.120 timer, kan de arbejdstimer du har, mens du er på efterløn, også tælles med til den skattefri præmie. Efter denne periode optjener du en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer.

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen.

64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959; 2) Rådighed. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne gå på efterløn. Hvis du har været syg inden overgangen til efterløn, kan det betyde, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Født 1. juli 1959 – 31. december 1962 Du har ret til efterløn i 3 år, i perioden fra du er 64 – 67 år. Du skal uafbrudt have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til du når efterlønsalderen. Perioden, hvor du har været medlem af en a

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959. Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner . Læs mere

28-06-2017 · Er du født 1. januar 1959 – 30. juni 1959, kan du se reglerne for udbetaling af efterløn her.

Beviset giver i øvrigt andre fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Er du f.eks. født før 1. juli 1959 og venter med at gå på efterløn, til der er tre år, til du kan gå på pension, får du en højere sats og kan optjene en skattefri præmie ved at arbejde.

Oversigt over tidligste udbetaling af hhv. efterløn, folkepension og pension fra pensionskassen * I PKA indregner vi allerede nu den kommende forventede ændring, så vi er på forkant med udviklingen.

juli 1959, vil satsen udelukkende blive beregnet ud fra den høje efterløn på 100%. Pensioners størrelse Når efterlønnen skal beregnes, vil beregningerne tage udgangspunkt i bl.a. tjenestemandspensioner, kapitalpensioner m.fl.

Efterløn er en tilbagetrækningsydelse, som du frivilligt kan spare op til via indbetalinger til en a-kasse. Hvis du har valgt denne ordning, har du mulighed for at trække dig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet nogle få år før folkepensionsalderen, og i denne periode i stedet får udbetalt efterløn.

Forfatter: Erik Pilgaard Hejlskov

Du kan kun optjene præmier ved arbejde i efterlønsperioden, hvis du venter med at gå på efterløn, indtil du har haft efterlønsbeviset i to år og har arbejdet i mindst 3.120 timer, hvis deltidsforsikret 2.496 timer. Der er mulighed for at optjene i alt 12 præmier. Se satser for det nøjagtige beløb. Født 1. januar 1959 – 30. juni 1959

Tag vores test og se med det samme, hvornår du kan på pension eller efterløn, og hvor meget vi anbefaler, at du sparer op til din pension. Relaterede spørgsmål og svar. Er det en god idé at tilmelde sig efterlønsordningen? Følger min efterlønsordning med, når jeg skifter a-kasse?

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden.

Efterløn for dig, der er født 1. januar 1956 eller senere På efterløn tidligst muligt. Går du på efterløn tidligst muligt, er du berettiget til at få beregnet efterløn med 91 % af den aktuelle dagpengesats. Satsen for efterlønnen er den samme i hele efterlønsperioden.

01.01.1959 – 30.06.1959 63½ har du besluttet dig for at gå på efterløn, skal du indsende en ansøgning via Teknikernes Net A-kasse. Hvis du samtidig med efterløn ønsker at drive selvstændig virksomhed, gælder særlige regler. Kontakt da din lokalafdeling i god tid inden din ønskede overgang til efterløn.

 · PDF-fil

Født 01.01.1956 –30.06.1959, kort fortalt Lav efterløn – 91% af dagpengesatsen i hele efterlønsperioden, hvis du går på efterløn før udskydelsesreglen er opfyldt. Høj efterløn – 100%-satsen i hele efterlønsperioden, hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen til

Efterløn og skattefri præmie – for dig, der er født 1. juli 1959 eller senere: Hvordan ser min økonomi ud, når jeg går på efterløn? Kan jeg fortsætte med at arbejde og evt. gå på efterløn senere? Og hvordan er det nu med den der skattefri præmie? Alt dette og meget mere kan du

Efterløn for dig, der er født 1. januar 1956 eller senere På efterløn tidligst muligt. Går du på efterløn tidligst muligt, er du berettiget til at få beregnet efterløn med 91 % af den aktuelle dagpengesats. Satsen for efterlønnen er den samme i hele efterlønsperioden.

 · PDF-fil

1. januar 1959 – 30. juni 1959 Du skal arbejde i mindst ½ år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. I det ½ år skal du mindst have haft 780 (fuldtid) eller 624 (deltid) løntimer. Herefter optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har haft 481 løntimer og ikke er gået på efterløn.

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden.

(Hvis du er født efter 1. juli 1959 kan du højst få efterløn i 3 år). Man betaler efterlønsbidrag gennem sin A-kasse. Kontakt din A-kasse for at høre nærmere, om hvornår du kan gå på efterløn. Bemærk, for at opnå ret til efterløn, skal du være medlem af en A-kasse og som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i

 · PDF-fil

Årgange fra 1956 til 30.06.1959 Arbejde og efterløn Skattefri præmie Årgange fra 01.07.1959 Efterløn med til udlandet Skattefri udbetaling 1. januar – 30. juni 2018 Efterløn: Du skal søge om efterløn på en særlig blanket (online på f-f.dk/Mit Frie) Månedlig efterløn:

Overgangsordninger for efterløn Der er en række overgangsordninger for ældre borgere, som de nuværende regler ikke omfatter. – Hvis man er født før 1952, behøver man blot have været medlem af en a-kasse siden 31. marts 1992, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 10 ud af de sidste 15

Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen.

 · PDF-fil

Født 1956-1959 1. halvår og på deltid før 64 år Hvis din efterløn ikke er nedsat på grund af mod-regning af pensionsordninger, får du 101,76 kroner i efterløn pr. time, du arbejder mindre end 37 timer. Beregningen sker ud fra det konkrete timetal pr. uge. Du optjener ingen skattefri præ-mie, for de

– Guide: Skal du have efterløn eller ej. Hvilke særlige forhold skal du være opmærksom på? Se, hvad der kan spille en rolle, hvis du er født i 1953 eller tidligere, hvis du er født mellem 1954 og første halvår af 1959, eller hvis du er født i andet halvår af 1959 eller senere. – Så meget efterløn får du. –

1. juli 1959 – 31. dec. 1962 Efterløn for lærere ved de gymnasiale uddannelser administreres normalt af Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA). For at kunne få efterløn skal en række betingelser være opfyldt, heriblandt skal man være dagpengeberettiget og have betalt efterlønsbidrag.

Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter for dig, der er født før 1. januar 1956. Vi henviser til pjecerne ’Efterløn og skattefri præmie’ for henholdsvis medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1956 til 30. juni 1959 og medlemmer, der er født 1. juli 1959 eller senere.

Efterløn er en social ydelse, som er blevet indført, for at man har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før man når pensionsalderen. Januar 1959 – 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du er 63 1/2 år. Hvis du er født 1. Juli 1959 – 30.

For at have ret til efterløn skal du have betalt efterlønsbidrag hver måned i 30 år, og indbetalingen skal være påbegyndt senest den dag, du fylder 30 år. Du kan altid melde dig ud af ordningen og få dine efterlønsbidrag tilbage/overført til en pensionsordning. Alle breve omkring efterlønsbevis og efterløn modtager du digitalt i din

Størrelsen af din efterløn afhænger bl.a. af, hvornår du går på efterløn, dine pensionsforhold, om du arbejder, og hvor meget du arbejder. Du kan højst få efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, du ville være berettiget til, hvis du i stedet var ledig.

I eksemplet beslutter du dog, at du kun vil arbejde 1 år og 9 måneder og så overgå til fuld efterløn. Det betyder, at du har optjent til skattefri præmie i 3 måneder. Efter du er gået på efterløn, får du lyst til at arbejde igen. De timer, som du optjener her, kan dog ikke bruges til at optjene skattefri præmie.

Når du har fået dit efterlønsbevis, og i de efterfølgende 2 år (aktuelt, men se nedenfor) har arbejdet i 3.120 timer, optjener du ret til 1 skattefri præmie, hver gang du har arbejdet 481 timer. Du kan højst optjene 12 skattefri præmier. En skattefri præmie udgør 13.584 kr. (2019). Optjening af præmier Det er din fødselsdag, som

Går du på efterløn i løbet af de 2 første år efter, du har nået din efterlønsalder, kan du højst få efterløn med 91 pct. af efterlønssatsen. Vælger du at udskyde din efterløn i 2 år efter datoen for dit efterlønsbevis, og arbejder du mindst 30 timer om ugen, opfylder du den såkaldte 2-årsreglen.

Er du født i januar-juni 1959, så kan du gå på efterløn i en alder af 63,5 år, og du kan få efterløn i 3,5 år i alt. Læs mere om her og se din efterlønssats.

Efterløn, hvis du er født 1959 eller senere. Læs mere om pensions indflydelse på efterløn, hvis du er født 1. januar 1956 eller senere her. Læs mere om skattefri præmie og lønarbejde, hvis du er født fra 1956 til 30. juni 1959 her.

 · PDF-fil

Lav sats efterløn (91%) (Født indtil 30-06-1959) Høj sats efterløn (100%) Opfylder udskydelsesreglen*) eller født fra 01-07-1959 197.860 kr. (91 %) 217.360 kr. (100 %) Ingen mulighed for optjening af skattefri præmie Mulighed for optjening af skattefri præmie * udskydelsesreglen: født før 1956: 2 år / 3120 timer

Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden.

Efterløn, hvis du er født 1956 til 30. juni 1959; Pensions indflydelse på efterløn, hvad er huset solgt til Det vil kunne påvirke din efterløn, hvis du indbetaler ekstraordinære bidrag på din pensionsopsparing efter indberetningstidspunktet. Pensioners betydning for din efterløn

I januar 2007 kom der nye regler om, hvornår man kan gå på efterløn samt om, hvor længe man skal have været medlem og have betalt efterlønsbidrag. Medlemmer født før 1. januar 1959

Der er flere forhold, som har betydning for, om du kan gå på efterløn, og hvor mange penge du vil få udbetalt. Der er tre kategorier inden for efterløn, som er opdelt efter fødselsår. Du skal kontakte din a-kasse, når du vil søge. Efterløn, hvis du er født før 1956. Efterløn, hvis du er født 1956 til 30. juni 1959

Er du født i perioden 1. januar 1959 til og med 31. december 1975 skal du fra 1. januar 2008 indbetale bidrag uafbrudt frem til efterlønsalderen. Er du født før 1977, og har du aldrig betalt til efterlønsordningen, er det for sent at tilmelde sig nu. Du kan dog under visse forudsætninger gøre brug af fortrydelsesordningen.

Reglerne for dig og din aldersgruppe Født før 1. marts 1952: Ret til efterløn fra 60 til 65 år. Betingelse: At du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. april 1999 og været medlem af a-kassen uafbrudt sidne 31. marts. 1992. Ingen fortrydelsesret Født før 1. januar 1959: Ret til efterløn fra 60 til 65 år. Læs mere »

Hvorvidt du kan få efterløn, afhænger af din alder, og om du har betalt efterlønsbidrag til A-kassen længe nok (som hovedregel i min. 30 år). Født mellem 1. juli 1959 og 31. december 1962. Hvornår kan jeg gå på efterløn? Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

1/1 1959-30/6 1959: 63,5 år * Antallet af år, man kan få efterløn, sænkes fra fem til tre et halvt år. * Alle pensionsordninger vil medføre fradrag i efterlønnen, og det er uden skelen til, om man udskyder sin overgang til efterløn, eller om man hæver pensionen – her vil al pension medføre fradrag.

Hej. Jeg kan gå på efterløn når jeg er 66 et halv år, jeg har været i flexjob på 4 timer siden 2007, nu er jeg i tvivl om jeg kan få den efterløn jeg har indbetalt i FOA siden jeg var 18 år som sygehjælper ,og regner da så med at få. Udbetalt resten fra flexydelsen fra 2007, Hvis jeg fortsætter med at arbejde i flexjob til jeg er. 65.

Et medlem, som er født før den 1. juli 1959, og som opfylder betingelserne i lovens § 74 l, stk. 5-8, får ret til efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, jf. lovens § 74 l, stk. 1 og 2, dog mindst satsen beregnet efter lovens § 74 b, stk. 3.

Din efterlønsalder viser, hvor gammel du skal være for at komme på efterløn. Dog kræver det samtidig, at du opfylder betingelserne (som nævnt længere oppe i artiklen), og at din a-kasse har fået en skriftlig ansøgning om efterløn.

Efterløn i Danmark Den såkaldte fleksible efterlønsordning gælder for alle, der fylder 60 år, men er man født den 1. jan. 1959 eller senere er efterlønsalderen højere. For at kunne modtage efterløn, skal man som hovedregel: være fyldt 60 år.

Tjenestemandspension modregnes dog i efterlønsbeløbet. Man har altså ikke ret til fuld efterløn og tjenestemandspension samtidig. Som 60- eller 61-årig får man trukket et beløb svarende til 50 procent af tjenestemandspensionen fra efterlønnen. Er man 62 år eller ældre, trækkes der 55 procent. Læs mere om efterløn i denne guide.

 · PDF-fil

1959, 1. halvår Efterløn Er du født i første halvår af 1959 kan du gå på efterløn, når du fylder 63½ år. Din efterlønsperi-ode er højst 3½ år. Din a-kasse sender dig automatisk et efterløns-bevis, når du nærmer dig 63½ år. Gennemgangen af reglerne nedenfor gælder for

Hvorvidt du kan få efterløn, afhænger af din alder, og om du har betalt efterlønsbidrag til A-kassen længe nok. Født mellem 1. juli 1959 og 31. december 1962. Hvornår kan jeg gå på efterløn? Du kan tidligst gå på efterløn, når du er fyldt 64 år.

 · PDF-fil

1959, • 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december fuld efterløn • Fortrydelsesordning – med fradrag i efterlønnen. Anciennitetskravet • Man kan ikke betale, hvis man ikke har ret til efterløn, dog kan retten indtræde senere

Er du født før 1. juli 1959, kan du dog højst få 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis du vælger at gå på efterløn, Heraf skal mindst 52 uger være placeret lige før overgangen til efterløn. Du får efterløn efter den samme sats i al den tid, du er på efterløn. Din a

 · PDF-fil

64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959 (for personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension). Fleksydelse – ”efterløn” for fleksjobvisiterede

 · PDF-fil

91 % hvis du går på efterløn mindre end 1 år fra efterlønsalderen. 100 % hvis du går på efterløn mindst 1 år efter efterlønsalderen. 91 % hvis du går på efterløn mindre end ½ år fra efterlønsalderen. 100 % hvis du går på efterløn mindst ½ år efter efterlønsalderen. 1. jul. 1959 eller senere 100 %